Åarjelsaemien voestesgïeline 3.-4. daltese

Grammatihke:

Daesnie learohkh daajroem åadtjoeh baakoeklaassi bïjre verbe, substantijve jïh adjektijve. Daesnie gelliesåarhts laavenjassh mejgujmie learohkh maehtieh barkedh jïh vielie goerkesem baakoeklaassi bïjre åadtjodh. Dovne aelhkie jïh geerve laavenjassh, guktie maahta dejtie sjiehtedidh learohki maehtelesvoetide.

Sjangere:

Daesnie learohkh meatan sjidtieh lustes feelemisnie ovmessie sjangerinie. Learohkh åadtjoeh lustes laavlomh govledh, lustes saetniesdaajroeh jïh gieltegs heamturh jïh vaajesh lohkedh. Dah aaj åehpiedehtemem åadtjoeh jeatjah aalkoeåålmegi bïjre jïh ovmessie veartenebieliejgujmie åahpenieh. Naemhtie learohkh åadtjoeh maahtoem jïh voerkesvoetem evtiedidh ektiedimmiej bïjre gaskem gïele, kultuvre jïh identiteete abpesaemien- jïh aalkoeåålmegeperspektijveste.

Dej jeereldihkie teeksti tjïrrh, laavenjassigujmie mah teekstide govlesuvvieh, learohkh lierieh linjaj gaskesne lohkedh, toelhkestidh, vuarjasjidh, jïh bïevnesh gaavnedh ovmessie sjangerinie. Daate lea vihkeles maehtelesvoeth mah leah vihkele jis edtja ræjhkoes nåhtoem teeksti veartenisnie åadtjodh.

Lohkemeaavoe:

Daennie raajrosne lohkemegærjah dorjesovveme gusnie doh dåaresthfaageles teemah jïh joekoen nænnoes evtiedimmie leah jarngesne. Gærjah leah vïedteldihkie learohki jïjtse ektietïjjese jïh saemien kultuvrese jïh soptsestimmievuakan. Fïerhten gærjese joekehts laavenjassh leah dorjesovveme gusnie learohkh tjuerieh saemien baakoetjïerth jïh baakoeh nuhtjedh. Daan barkoen tj¨Irrh learohkh åadtjoeh gamte dååjrehtimmiem njaalmeldh maehtelesvoeth nuhtjedh mah leah vïedteldihkie sijjen evtiedæmman lohkeme- jïh tjaelememaahtoste. Lohkemegærjah dovne digitaale jïh paehpierisnie.

Voestegas daajehtsh

Daah raajroeh lea Magne Nyborgen maallen mietie daajehtselïeremen bïjre. Teemah dejnie ovmessie labine leah veeljesovveme dan læstoen mietie vihkeles daajehtsigujmie, mejtie learohkh byöroeh damtedh juktie maehtedh jïjtjemse buerebelaakan tjïelkestidh, jïh hedtieh jïh joekehtsh gaavnedh. Magne Nyborgen mietie daah daajehtsh sijhtieh hijven lïeremedïrreginie årrodh gaajhkide lïeremetsiehkide. Daesnie lïeremevierhtieh gaavnh daejtie voestegas daajehtsidie: klaerie, möönstere, hammoe, posisjovne, stoeredahke, sijjie, otnjege, låhkoe, möölegeektievoeth, væktoe, temperatuvre jïh svihtjeme. Learohkh lierieh guarkedh jïh nuhtjedh daejtie daajehtsidie barkosne ovmessie teemajgujmie jïh teekstigujmie, dovne tjaaleldh jïh njaalmeldh.

Gïelegellievoete Saepmesne

Voestes jïh mubpene daltesisnie edtja teekstem gïeleldh voerkesvoeten bïjre kraanskodh jïh buektedh. Learohkh edtjieh abpesaemien jïh åarjelsaemien perspektijven mietie, maahtoem jïh voerkesvoetem evtiedidh ektiedimmiej bïjre gïelen, kultuvren jïh identiteeten gaskem. Daennie aalterenjieptjesne lea vihkele teekstigujmie jïh darjomigujmie barkedh mah mïelem vedtieh jïh mah learoehkidie nuepiem vedtieh stååkedidh, kraanskodh jïh gieline haarjanidh kreatijvelaakan. Daesnie lïeremevierhtieh gaavnh mah leah Saepmien bïjre, saemien jaepieboelhki bïjre, jïh teeksth åarjelsaemien kultuvren jïh aerpievuekien bïjre.