Samfunnsfag 5.-7. trinn

Her finner du oversikt over ressursene, sortert etter overordnet tema:

Samfunnskritisk tenking og sammenhenger

I dette temaet trenes elevene til å oppdage sammenhenger mellom det geografiske, historiske og det som skjer i nåtiden. Elevene analyserer hvordan makt og maktrelasjoner påvirker samfunnet. Dette innebærer at elevene skal kunne undre seg, reflektere omkring og vurdere hvordan kunnskap om samfunn blir til.

Dát oahpahusdagus guoskkaha geađgeáiggi-áigodaga. Ulbmil lea geassit ovdan ovdamáhtu ja ohppiid ipmárdusa fáttáin. Oahpahusdahkosa bokte ohppet oahppit vuđđolaš doahpagiid ja ožžot gelbbolašvuođa áigodaga birra.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Dá lea ráidu mas oahppit ožžot vejolašvuođa buohtastahttit iežaset vásáhusduogáža luohká historjjá árraáigodagaid ipmárdusain, govaid, teavsttaid, filmmaid, navdosiid ja digaštallamiid bokte. Lea veahá fágarasttideaddji geografiijas ja luonddufágas. Čuovvolanjearaldagat oahpaheaddjis leat danin guovddážis. Leat guhkes áigodagat mas oahpaheaddji, ohppiiguin fárrolaga, sáhttá válljet unnit fáttá siidui ja čiekŋaleappot dutkat dan. Fuomáš ahte áigodagat rievddadallet báikkis báikái. 4. – 7. ceahkkái. Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Dá lea ráidu mas oahppit besset govaid, čállosiid, filmmaid, navdosiid ja digaštallamiid čađa buohtastahttit iežaset vásáhusaid joavkku historjjálaš áigodagaid ipmárdusaiguin. Dat lea maiddái muhtin muddui fágaidrasttideaddji geografiijas ja luonddufágas. Danin leat oahpaheaddji čuovvolanjearaldagat guovddážis. Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Dát lea fágaidrasttideaddji oahppandagus báikehistorjjá birra. Oahppit ohcet luoddanamaid mat leat duohta olbmonamaid “gáimmit” dahje eará namat luottaid, juogo gávpotguovddážis dahje ruovttu báikkis. Dán bokte besset oahppit oahppat gávppoga dahje báikki historjjá birra veahá eará lágan vugiiguin. Sii galget gávnnahit gii dát olmmoš lei, manin son lei dovddus, gos lea báiki, manin báiki lea ožžon báikenama ja de galget reflekteret dáid dieđuid birra.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Álbmotjáhkku leat magihkalaš ja myhtalaš govahallamat. Álbmotjáhkku sáhttá boahtit ovdan čájálmasain, vásáhusain, máidnasiin (myhtat, cukcasat).Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Demokratiforståelse og deltakelse

I dette temaet får elevene innsikt i forskjellene mellom land når det kommer til styresett og ivaretakelse av menneskerettigheter. De får hjelp til å oppdage hvorfor konflikter har oppstått og oppstår. Elevene skal få erfaring med demokrati i praksis for å kunne påvirke og medvirke til samfunnsutforming. Innholdet i dette kjerneelementet skal ses i lys av ulike perspektiver, fra det lokale til det globale, og i urfolks- og minoritetsperspektiver, med vekt på fortid, nåtid og framtid. Dette innebærer at elevene skal kunne undre seg, reflektere omkring og vurdere hvordan kunnskap om demokratiforståelse og deltakelse blir til.

Dát oahpahusdahkosat leat Servodatfága sámi 5-10 ráhkkanusat. Dáid doaimmaid bokte galget oahppit hukset gelbbolašvuođa Sámi birra ja reflekteret maid mearkkaša leat oassin Sámis. Ja dasto reflekteret iežaset gullevašvuođa elementtaide maid leat čadnon dán guvlui. Buot fáttát mat dás leat mielde, ožžot lasi fuomášumi iešguđetge ráidduin Servodatfága sámi 5-10. Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Dán ráiddus leat oahpahusdahkosat mat válddahit iešguđetge dáhpáhusaid sámi historjjás.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Oahppit ožžot álkes dieđuid mat sáhttet sidjiide leat veahkkin buorebut ipmirdit mot Stuorradigge-ja Sámediggeválga váikkuha Norgga demokratiijai.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Oahppit galget oahppat historjjá duogáža manin mii ávvudat sámi álbmotbeaivvi. Reflekteret manin mii ávvudat sámi álbmotbeaivvi. Suokkardit/ságaškuššat makkár ávvudanvierut leat ceaggán Sápmái. Diehtit manin Elsa Laula Renberg lea dehálaš historjjás go mearriduvvui guovvamánu 6.b sámi álbmotbeaivin. Sámi leavga ja sámi soga lávlla lea maid ožžon saji bargobájin.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Bærekraftige samfunn

Dette temaet handler om hvordan ressursene er fordelt i ulike samfunn. Elevene trenes i å forstå hvordan endringer i fortid og nåtid påvirker hvor bærekraftig ulike samfunn er. Bærekraftig utvikling i samfunnsfag skal ses i lys av ulike perspektiver, fra det lokale til det globale, og i urfolks- og minoritetsperspektiver, med vekt på fortid, nåtid og framtid. Dette innebærer at elevene skal kunne undre seg, reflektere omkring og vurdere hvordan kunnskap om bærekraftige samfunn blir til.

Dán ráiddu sisdoallun leat riddokultuvrra iešguđetge bealit ja dás oahppat mearrasámiid, guolásteami ja bivddu, ealáhusgeainnuid, fanashuksema, čuovgadoardnaid ja navigašuvnna birra.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Fáttá áigeguovdilis suorggit leat relašuvnnat, eallindábit, geavaheapmi ja persovnnalaš ekonomiija.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Dát bargobádji addá ohppiide čikŋalat áddejumi mo sáhttá árvu šaddat doabbaris, kreativitehta ja ođđafuomášeami/ innovašuvnna bokte. Bargobájis lea fokus mo baikka geavahit, mii lea rievtti mielde bázahus, juoga ávkálažžan, duktagin.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Dán ráiddus beassá oahppat eambbo pandemiija birra ja manne koronavirus lea pándemiija. Bargobihtáid ja reflekšuvnnaid bokte besset oahppit guorahallat ja jurddašit movt sii ieža sáhttet leat mielde váikkuheame, guđe joavkkut leat hearkkit ja maid koronavirusis sáhttá oahppat.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Dáid lágidemiid leat Guovdageainnu suohkanis ovdánahttán prošeavttas “Ruohttasat ja soajit”. Vuolggasadji leat fágaid oahppoplánat, gokko iešguđetge fágat čadnojuvvojit oktii lágidemiin mat laktásit sámi kultuvrii. Lágideamit leat maiddái čadnon bajitoassái ja fágaidrasttideaddji fáttáide nugo ovdánahttin, demokratiija ja mielborgárvuohta ja álbmotdearvvašvuohta ja eallinhálddašeapmi.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Identitetsutvikling og fellesskap

I dette temaet arbeider elevene med å forstå hvorfor menneskene søker sammen i samfunn og hvordan identitetsutvikling og fellesskap blir påvirket av geografiske, historiske og nåtidige forhold.

Det innebærer ulike perspektiver på hva et godt liv kan være, og at elevene utvikler både historiebevissthet og handlingskompetanse ved å forstå seg selv med en fortid, nåtid og framtid. Dette innebærer at elevene skal kunne undre seg, reflektere omkring og vurdere hvordan kunnskap om identitetsutvikling og fellesskap blir til.

Oahpahusbargguid mihttomearri lea bohciidahttit ipmárdusa identitehta-doahpagii, ahte mis leat iešguđetlágan rollat ja sajit ja maiddái ipmirdit maid mearkkaša go lea oadjebas ja dorvvolaš iežas hárrái. Gaskadási oahpahus joatká 1.-4.cehkiid ulbmiliin, namalassii iešguđetláganvuođaid mearkkašupmi bearrašis, ustibiid ektui ja servvodagas muđui. Beassá reflekteret mot iešguđetláganvuođat nanusmáhttet ja ahte dán galgá árvvusatnit. Oahppit sáhttet čállit iežaset girjjis Storylabas dahje ásahit dohko girjji man sáhttá gohčodit juogo “Mu identitehta”, mu “Giisá” dahje mu “Árdnabumbá”.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

“Ovttastallat” fáddái gullet ustitvuohta, olmmáivuohta, givssideapmi, morálalaš dásit, neahttadáidu ja veahkaváldin. Labbain leat iešguđetlágan čuolmmat ja gažaldagat mat dađistaga šaddet váddáseabbon. Hárjehusat hástalit ohppiid iežaset giellageavaheami, ja sihke iežaset ja earáid daguid. Inkluderen ja iešdovdu leat guovddáš doahpagat. Ráiddus leat máŋga lábba, mat čuvvot nubbi nuppi, muhto daid lea maid vejolaš geavahit sierra. Hárjehusat leat vuogas reaiddut go galgá čalmmustahttit luohkkábirrasa ja ohppiid árgabeaivvi. Oahppit sáhttet čállit iežaset girjjis Storylabas dahje ásahit dohko girjji man sáhttá gohčodit juogo “Mu identitehta”, mu “Giisá” dahje mu “Árdnabumbá”.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Dát laba suokkarda doahpagiid nugo ovdamearkka dihte girjáivuohta, unnitlohku, seammaárvosašvuohta, dásseárvu ja demokratiija ovttas joavkkuiguin mat ovddastit girjáivuođa Norggas.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Rumaš ja seksualitehta 5.-7. cehkiide lea seksualitehta, illasteami ja gárrendili birra. Oahpahus seksualitehta birra galgá veahkehit mánáid ja nuoraid vuohkkasit hálddašit sosiála ja seksuálalaš dilálašvuođaid. Lea dehálaš ahte oahpahus addá oadjebasvuođa. Oadjebasvuohta lea áibbas dárbbašlaš jus nuorat galget loaktit, ovdánáhttit oadjebas identitehta, oažžut buori seksuálaeallima ja dasa lassin eastadit hárdima, vealaheami ja loavkašuhttima. Seksualitehta lea ilu, ovddasvástádusa ja luohttámuša birra. Dasa lassin mainna lágiin láhttet earáiguin, movt oažžut buriid jurdagiid ja oainnu iežamet rupmaša ektui. Seammás leat seksualitehtas maiddái heajos bealit. Illasteapmi, ávkkástallan, seksuálalaš veahkaváldin ja givssideapmi leat ovdamearkkat dasa. Oahppit sáhttet čállit iežaset girjjis Storylabas dahje ásahit dohko girjji man sáhttá gohčodit juogo “Mu identitehta”, mu “Giisá” dahje mu “Árdnabumbá”.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket